Jeg samarbejder med ledere, pædagogisk personale, selvstændig og private om at skabe trivsel og (selv)ledelse vha. emotionel og spirituel intelligens - ikke som noget mystisk, men som en reel og praktisk ressource i ledelse, relationer og daglig praksis.
Emotionel intelligens handler i klassisk forstand om evnen til at identificere, forstå og regulere følelser, mens den spirituelle giver frihed til altid at a g e r e med integritet både personligt og professionelt .
Selv er jeg født med evnen til at se og arbejde med energi, som gør det muligt for mig ret hurtigt og præcist at se årsagerne bag mine kunders udfordringer og med enkle værktøjer frisætte det, der står i vejen for at de kan leve og lede i overensstemmelse med deres medfødte talent.
Derudover har min godt 7 års skoleledererfaring også givet mig et indgående kendskab til mennesker, ledelse og systemer.
Hos mig møder du derfor ikke bare en metode – du møder dig selv gennem en indre naturvejledning for krop, sind og sjæl.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe og høre mere om mine foredrag eller workshops, hvor jeg faciliterer ovenstående for ledere, personale, selvstændige og private, der vil styrke både liv og ledelse for den enkelte og fællesskabet.
- Maya